top of page
Villa SV
Projekt: Villa SV
Bygherre: Privat
Arkitekt: rasmusrasmus ApS
Opgave: Ombygning af eksisterende Villa
Lokation: Vejle
År: 2019
Komplet modernisering af skøn historisk villa.
Villaens 4 etager totalrenoveres og nyindrettes med fokus på familiens liv og huset oprindelige arkitektur, detaljering og historie.
Nyt køkken placeres centralt i huset, og bliver omdrejningspunktet i hverdagslivet.
Nye sigtelinjer, fokus på dagslys og enkel logistik bringer det gamle hus op til nutidens moderne familieliv.
Ærlige og gedigne materialer trækker spor tilbage i tiden, og sikrer et moderne hjem der både kan tåle at blive brugt og som fremstår med en særlig elegance og æstetik.

Køkken
Køkkenet udformes med fokus på dagslys, funktionalitet og høj æstetisk kvalitet med respekt for den gamle villa.

Stueplan
Etagen nyindrettes med moderne rum som bryggers, stort køkken, viktualierum osv., men de oprindelig stuer, herreværelset og hallen bevares.
Nye ganglinjer sikrer en velfungerende logistik i det nye hus, tilpasset familiens behov.

Spisestue
Fra spisestuen åbnes op mod både køkken og hall, og nye vinduer trækker dagslyset med dybt ind i rummet og giver udsigt til den parklignende have.

Første sal
Etagen nyindrettes og tidligere ganglinjer minimeres. De enkelte værelser indrettes til familiens behov, og de gamle små badeværelser nytænkes som moderne velværerum. Der etableres en ny trappe mod tagetagen, som på denne måde integreres i huset disponering.

Kælder
Kælderen nytænkes og disponeres nu med gæsteafdeling med eget badeværelse og tekøkken, som også vil kunne omdannes til teenageafdeling med egen indgang. Herudover findes depotrum, vinrum og teknikrum. Den tidligere pool i kælderen omdannes til hhv. fitness og aktivitetsrum, hvor bassinets dybde bruges aktivt til at skabe ekstra højde til træningsredskaber og leg.

Tagetage
Tagetagen indtages som leverum, hvor der er mulighed for at indrette lounge, gameroom, hjemmekontor osv. Herfra kan der etableres en tagterrase med udsigt over skov og fjord.


Facader
Villaens facader opgraderes nænsomt med nye vinduer, altanværn og større åbninger, hvor rum og funktion kræver det.
Til top
bottom of page